Fredericksburg, Texas

Fredericksburg er en af den slags små byer, som ser ud til at dukke op ud af ingenting midt i ørkenen.
Jeg stopper for at holde siesta og går en tur ned af Main Street.
På turistkontoret på Town Hall får jeg udleveret et lille kort over byen, damen bag skranken udpeger den gamle tyske kirke og Pioneer Museum, tegner kruseduller på mit kort, som skal vise vej, og beder mig skrive i byens gæstebog.
Med sine støvede halvtomme gader og rustne postkasser, giver byen mig en fornemmelse af at være havnet i en tidslomme på vejen mellem Austin og San Angelo, jeg spekulerer på om det var sådan verden så ud før den gik af lave?
En enkelt tumbleweed triller hen ad gaden der går op til kirkegården med de rustne stakitter og skæve gamle kors over tyske immigranters grave, mens vindmøllen knirker ensomt i den varme ørkenvind...

Jamaica, No Worries...!?

Jeg sidder i en bar i en palmehytte lidt uden for Montego Bay på Jamaica. For næsten ingen penge, får jeg serveret en iskold lokal øl og en mand med guitar og stråhat tilbyder at spille og synge for mig, han smiler et tandløst smil og påstår at han kan alle sange i verden, men i dag kan han kun huske dem han har skrevet ned på nogle krøllede papirark.
På den anden side af "gaden" får jeg øje på en lille pige, der står og trykker sig ind i et hjørne ved et hus hvor alle døre og vinduer er blændet af med brædder og krydsfinérsplader. Hun har et forskrækket udtryk i ansigtet, bekymrede øjne og alt for store sko.
Hun minder mig om at Jamaica ikke kun er "No Worries"