The Gypsy Queen ~ Journal of a roadside scrapper
Scrapbook anywhere, why?
Scrapbook anywhere, why?Because it's possible!
Gypsy Queen Scrapbooking er i min natur, ikke som titel, men som udtryk. Det er ikke noget jeg selv har valgt. Om det stammer flere hundrede år tilbage til mine lidet ansete forfædre kulsvierne i de franske ardenner skove, er jeg ikke klar over, men det har været i mit blod fra fødslen i alle aspekter. Det eneste valg jeg selv har gjort, er ikke at kæmpe imod.
Jeg føler uro og rastløshed når jeg har været for længe på det samme sted uden forandring.
Jeg har aldrig været som folk er flest, eller gjort det store nummer ud af at følge strømmen og opføre mig som det forventes af et lille barn, en ung pige eller en voksen kvinde.
Jeg har fulgt min natur, og føler mig bedst tilpas og hviler mest i mig selv når jeg sidder med det ene ben ud af sideruden på en gammel smadderkasse med automatgear i 30 graders varme, uden nogen bestemt plan for hvor jeg skal hen eller hvornår jeg skal være der.
Jeg er en samlerrotte med en forkærlighed for de underligste små kuriositeter, gamle kontorstempler, billetter og fotos som husker mig på hvor jeg kommer fra og hvor jeg har været og hvem jeg har mødt på min vej.
Når jeg har været nødt til at begrænse min bagage på en rejse, har jeg klippet min tandbørste over med en grensaks og efterladt et par sokker for at få plads til en ekstra blyant og den gode fyldepen og hellere undværet mit regntøj end en notesbog med hyggeligt papir.
Der er stor forskel på et scraplayout som jeg har lavet hjemme midt i en skøn forvirring af alle mine smukke papirer og materialer og udstyr for efterhånden tusindvis af kroner, og en rejsedagbog som jeg har "dekoreret" på en fortovskant et sted i USA mens jeg ventede på at nogle fyre læssede en trailer med gamle motorcykler.
Den ene slags scrapbooking laver jeg fordi jeg elsker at sidde og nusse med mine ting og minder, og den anden slags laver jeg fordi jeg ikke kan lade være.
Scrapbooking er mere end bare en hyggelig hobby man selv vælger at deltage i.
Rigtig scrapbooking kommer inde fra, det er noget man har i hjertet, uanset hvordan det ser ud i et album og hvor talentfuld en kunstner man er, uafhængigt at om man har det nyeste papir fra Cosmo Cricket og Making Memorie's nye diecutter.
Scrapbooking er også min mormors skrivebordsskuffe hvor hun har samlet de gamle familiefotos sammen med kærestebrevet min tipoldemor skrev til min tipoldefar da de endnu kun var forlovet, kvitteringen fra snedkeren som lavede møblerne til mine oldeforældre da de skulle giftes og skødet på slægtsgården.
Det er den lille trækasse med min bedstefars personlige papirer, hans bedste fyldepen, en stang lak, logbogen fra hans skib, de små fugle som han snittede af kokosnøddeskal og skarabæerne som bedstemor havde med hjem fra en rejse hun var på efter hun var blevet alene.
En scrapbook er min rejsedagbog, hvor der er stukket billetter fra Greyhound og kvitteringer fra billige moteller ind mellem siderne, sammen med billeder der er fremkaldt fra time til time i en Walgreens og et polaroidfoto købt i dyre domme i en turistfælde i mexico. En lille pose sand er klipset fast i et hjørne og bladene fra en kaktusblomst presset mellem to kalenderdage sammen med et visitkort fra en souvenir butik i et indianerreservat.
Der findes ingen forkert måde at scrappe på, men den rigtigste måde er når det kommer fra hjertet fordi man bare ikke kan lade være.
Gypsy Queen Scrapbooking er i min natur, ikke som titel, men som udtryk. Det er ikke noget jeg selv har valgt. Om det stammer flere hundrede år tilbage til mine lidet ansete forfædre kulsvierne i de franske ardenner skove, er jeg ikke klar over, men det har været i mit blod fra fødslen i alle aspekter. Det eneste valg jeg selv har gjort, er ikke at kæmpe imod.
Jeg føler uro og rastløshed når jeg har været for længe på det samme sted uden forandring.
Jeg har aldrig været som folk er flest, eller gjort det store nummer ud af at følge strømmen og opføre mig som det forventes af et lille barn, en ung pige eller en voksen kvinde.
Jeg har fulgt min natur, og føler mig bedst tilpas og hviler mest i mig selv når jeg sidder med det ene ben ud af sideruden på en gammel smadderkasse med automatgear i 30 graders varme, uden nogen bestemt plan for hvor jeg skal hen eller hvornår jeg skal være der.
Jeg er en samlerrotte med en forkærlighed for de underligste små kuriositeter, gamle kontorstempler, billetter og fotos som husker mig på hvor jeg kommer fra og hvor jeg har været og hvem jeg har mødt på min vej.
Når jeg har været nødt til at begrænse min bagage på en rejse, har jeg klippet min tandbørste over med en grensaks og efterladt et par sokker for at få plads til en ekstra blyant og den gode fyldepen og hellere undværet mit regntøj end en notesbog med hyggeligt papir.
Der er stor forskel på et scraplayout som jeg har lavet hjemme midt i en skøn forvirring af alle mine smukke papirer og materialer og udstyr for efterhånden tusindvis af kroner, og en rejsedagbog som jeg har "dekoreret" på en fortovskant et sted i USA mens jeg ventede på at nogle fyre læssede en trailer med gamle motorcykler.
Den ene slags scrapbooking laver jeg fordi jeg elsker at sidde og nusse med mine ting og minder, og den anden slags laver jeg fordi jeg ikke kan lade være.
Scrapbooking er mere end bare en hyggelig hobby man selv vælger at deltage i.
Rigtig scrapbooking kommer inde fra, det er noget man har i hjertet, uanset hvordan det ser ud i et album og hvor talentfuld en kunstner man er, uafhængigt at om man har det nyeste papir fra Cosmo Cricket og Making Memorie's nye diecutter.
Scrapbooking er også min mormors skrivebordsskuffe hvor hun har samlet de gamle familiefotos sammen med kærestebrevet min tipoldemor skrev til min tipoldefar da de endnu kun var forlovet, kvitteringen fra snedkeren som lavede møblerne til mine oldeforældre da de skulle giftes og skødet på slægtsgården.
Det er den lille trækasse med min bedstefars personlige papirer, hans bedste fyldepen, en stang lak, logbogen fra hans skib, de små fugle som han snittede af kokosnøddeskal og skarabæerne som bedstemor havde med hjem fra en rejse hun var på efter hun var blevet alene.
En scrapbook er min rejsedagbog, hvor der er stukket billetter fra Greyhound og kvitteringer fra billige moteller ind mellem siderne, sammen med billeder der er fremkaldt fra time til time i en Walgreens og et polaroidfoto købt i dyre domme i en turistfælde i mexico. En lille pose sand er klipset fast i et hjørne og bladene fra en kaktusblomst presset mellem to kalenderdage sammen med et visitkort fra en souvenir butik i et indianerreservat.
Der findes ingen forkert måde at scrappe på, men den rigtigste måde er når det kommer fra hjertet fordi man bare ikke kan lade være.
